Danmark er et af de lande i verden, hvor der er flest, der cykler. Det er helt normalt at se skolebørn cykle til og fra skole i næsten alt slags vejr. Der er desuden også mange voksne, der bruger cyklen som deres primære transportmiddel til og fra arbejde. Og det er der altså god grund til, for der er mange overbevisende argumenter for at hoppe på jernhesten. Når man cykler, sparer man penge til benzin eller offentlig transport samtidigt med, at man får gratis motion. Det er da vist det man kalder en win-win situation.

Få styr på sikkerheden

Når man cykler, er det vigtigt at passe på sig selv imens. Mange voksne cykler uden cykelhjelm, men det er altså en rigtig dårlig idé. En cykelhjelm kan betyde forskellen på liv og død, hvis du vælter på cyklen med høj fart eller bliver ramt af en bil. Mange fravælger hjelmen af forfængelige årsager, fordi de ikke vil ødelægge frisuren, men en pæn frisure er altså ikke dit liv værd. Udover cykelhjelmen er det også en god idé at sørge for at gøre dig synlig i trafikken. Dette kan bl.a. gøres med en refleksvest eller med reflekser på tøjet. Den danske vinter er meget mørk, og regnvejr fører ofte til meget dårligt udsyn for bilisterne på vejene. Derfor er det vigtigt, at du sørger for, at de kan se dig, når du kommer cyklende. På cykelshoppen.dk finder du et stort udvalg af cykelhjelme og andet sikkerhedsudstyr til cyklister.

ingen sikkerhed

Sæt dig ind i love og regler

Inden du hopper på cyklen, er det desuden vigtigt, at du sætter dig ind i de gældende love og regler. Først og fremmest er der nogle lovkrav til bl.a. mængden af reflekser på din cykel, som du selvfølgelig skal leve op til. Disse regler eksisterer jo for at passe på dig ved at gøre dig synlig i trafikken. Du skal også sørge for at have lys på din cykel, hvis du cykler, når det er mørkt. Det kan være nemt at glemme cykellygterne, men det giver altså en klækkelig bøde at køre uden. Heldigvis kan man købe lygter, der skal fastmonteres på cyklen. Og med sådan et sæt, skal du ikke længere skænke lysene mange tanker.

Køb den rigtige cykel

Måske har du allerede en gammel cykel, som har levet et ensomt liv i en kælder. Måske har du slet ikke nogen cykel. Uanset hvad kan det være en fordel at investere i en ny cykel, hvis du har planer om at gøre alvor af at cykle noget mere. Hvis du skal køre rundt på en gammel, rusten havelåge, kan du nemlig risikere, at du hurtigt mister lysten igen. En helt ny cykel er til gengæld en fornøjelse at køre på. I dag kan man også få elcykler, som giver dig et lille elektrisk skub, når du skal op ad bakke, eller når du havner i modvind. Og det gør altså også cykelturen noget sjovere.